Ikke-kategoriseret

Opdatering 28-09-2025

Kære H783-venner

stadig sensommer i Gedser i dag med solskin, lidt skyer og temperaturer omkring 18 grader.

De lidt køligere temperaturer var lige noget for Peder, der med sædvanlig ildhu kastede sig over den første af de sidste hængepartier i vandkassen. I tidernes morgen er der i bunden af vandkassen skåret et hul – sikkert for at lette at feje skidt og møg ud af vandkassen. Men da vandkassen jo skal være vandtæt igen er der ikke andet for at svejse hullet til. Dog er der en del rust omkring hullet, så Peder måtte bruge kræfter for at slibe rusten væk, så svejsesømmen også bliver vandtæt. Der er stadig masser af gods tilbage, så der blev slebet så meget, at han kun nåede at svejse 2 af lappens 4 sider fast. Det sker næste gang med 3 hængepartier i vandkassen.
Tilbage til den 10.8.25: Her tog jeg et foto af de nederste runde hjørner på tenderkassen. Fotoet viser at den ombukkede kant af det valsede vinkeljern var rustet væk. Martin fik laserskåret 2 reparationsstykker og disse blev så tilpasset og svejset på deres nye pladser. Forinden måtte vi lige have boret 2 huller i hver, så de lodrette gribelister efterfølgende kunne genindtage deres pladser. Tiden gik med at finde bor i rette størrelse, rigge boremaskine til, bore huller og svejse stykkerne fast. Og for at det hele også ser nogenlunde ud bagefter blev svejsningerne også slebet ned bagefter, så man efter lakering kun vil kunne ane, at der er svejst her.

Resten af dagen gik med at rette skævheder på og montere gribelister hist og her. De kom alle på plads. Dog måtte vi tilsidst opgive øverste del af den højre bageste list: Toppen ville ikke rigtig på plads. Og opvarmning af emnet gjorde kun, at vores slag med hammer deformerede stykket, så vi må give den noget mere kærlighed næste gang.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *