Ikke-kategoriseret

Opdatering 10-08-2025

Kære H783-venner

Som reaktion på en kommentar fra sidst kommer her Henrik Voldborgs efterfølgers beretning 😊

 

Skyfri himmel i Gedser i dag, tørvejr og 23 grader udenfor – lige til at nyde.

Som i husker havde vi nogle hængepartier efter sidste gang, hvor vi jo løb tør for gas til svejseværket. Det er blevet leveret i løbet af ugen – sammen med en faktura, der gør ondt på kassereren i foreningen (mig). Den viser en stigning på knap 30% i forhold til for ½ år siden. Og oven i købet er leverandøren begyndt at opkræve flaskeleje. Det er på tide, vi bliver færdig med denne del af hobbyen så vi kan få bragt vores udgifter ned.

På vej fra København til Gedser talte vi om, at vi lige skulle holde øje med beholdningen af svejsetråd, så vi ikke også her lige pludselig løb tør…….. Efter at have trukket tenderen ud af remisen gik vi da også i gang med at svejse gangarealet til højre for kulkassen: Vi ville afsluttet denne etappe i dag. Men – hvordan kan det være anderledes – måtte så konstatere, at svejsetråden ville slippe op lige om lidt. ØV – igen.

Vi besluttede så at hæfte de sidste gang udskårne pladedele til erstatning for den rustne plade over kulbakken, så disse for dem mindste sad på plads. Samtidigt blev der skåret et stykke plade til at lukke rusthullet i sidevæggen af kulkassen lige over gangarealet, vi nåede at skære ud sidste gang. Også denne lap blev hæftet i og er klar til endelig svejsning næste gang.

Og så blev resten af svejsetråden brugt på gangarealet til højre for kulkassen. Vi nåede at blive færdig med ¾ af svejsningen – resten venter til næste gang.

Igen havde vi tid tilovers og besluttede, at skære nogle af de sidste rustskader af tenderkassen: De forreste nederste hjørner består af et valset vinkeljern, der er svejst på sidepladen i bunden. Den del af vinkeljernet, der sidder på sidepladen fejler ikke noget – det gjorde den fritliggende del af vinkeljernet imidlertid. Det havde Martin opdaget for 1 måned siden, hvorefter han tegnede reparationsstykker og fik disse skåret ud maskinelt af en plade på arbejdet. Vi skal rusten væk og tilpassede reparationsstykkerne de faktiske forhold. Desværre var der ikke mere svejsetråd tilbage, så de kunne hæftes på. Det bliver de så næste gang og herefter svejst endeligt fast.

Vi går en travl uge i møde og kan ikke rigtigt ramme en svejseforretning i disses åbningstid. I stedet for kørte vi forbi THansen i Nykøbing på vej hjem og købte en ny rulle, der nu allerede ligger klar i bilen.

For vi SKAL jo videre……….

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *