Opdatering 12-09-2024
23. september 2024
Kære H783-venner
Hermed en lille ”ind imellem” opdatering i særlig anledning:
I går var dagen, hvor vi kunne afhente den sidste oliekasse til tenderrammen. Som i husker, manglede vi den og kunne ikke fremskaffe en anden. De fleste tilbageværende tendere er 3-akslede, og da vores tender som måske bekendt er 4-akslet, kunne vi ikke skaffe en erstatning.
I går var dagen, hvor vi kunne afhente den sidste oliekasse til tenderrammen. Som i husker, manglede vi den og kunne ikke fremskaffe en anden. De fleste tilbageværende tendere er 3-akslede, og da vores tender som måske bekendt er 4-akslet, kunne vi ikke skaffe en erstatning.
For godt et års tid siden påtog Thoms sig opgaven at undersøge muligheden for at få støbt en erstatning. Thomas faldt over Uldalls Jernstøberi i Vejen, der tog imod os og gik til opgaven med åbne arme: ”Alt kan lade sig gøre”.
Der var 2 muligheder, der begge indebærer en nødvendig 3-D tegning af emnet. Pris herfor kr. 10.000 plus moms. Heldigvis har vi Jørgen iblandt os – Jørgen er 100m mester i 3-D tegning på computeren og erklærede sig heldigvis villig til at påtage sig opgaven.
Med 3-D tegningen på computeren kan man enten
-
fremstille 2 ”kernekasser” til 30-40.000 kr der muliggør støbning af op til 500 emner. Pris pr. emne 500-3.000 kr. afhængig af oplag. Ved valg af denne mulighed koster det ene emne, vi har brug for, kr. 43.000 plus moms. Vi valgte mulighed
-
printe en sandform, som der så støbes i. Sandformen går til efter støbning så prisen pr. stk bliver herefter kr. 16.750 inkl. moms.
Som i kan se på billederne, så fik vi også indstøbt den sædvanlige kongekrone og bogstaverne DSB. Bogstaverne var ikke det svære – men det var kongekronen. Den tegner man ikke ”bare sådan lige”.
Heldigvis fandt vi igen hjælp hos vores venner i Nordsjællands Veterantog. Her er man i besiddelse af en 3-D fil af kronen, som er fremkommet ved at 3-D scanne en træform. Og heldigvis ville man stille filen til rådighed for os. Denne fil blev indarbejdet i Jørgens fil og vupti: Så kørte toget.
Resultatet kan i beundre på billederne. Nu mangler der ”bare” lidt bearbejdning. Igen er det Thomas, der påtager sig arbejdet – på forhånd tak! Der skal fremstilles broncesko, der skal nittes på siderne, så kassen kan glide op og ned i akselporten. Endvidere skal der bores lodrette huller i de 4 kanaler, så kassen kan boltes sammen med lejehuset. Og tilsidst skal der bores et hul ved oliepåfyldningen, så klappen der lukker denne kan monteres. Nåhja – klappen skal vi også lige fremstille eller finde.
Vi er glade for at være godt på vej til at lukke dette hængeparti, men havde gerne været denne forholdsvist store udgift foruden. Derfor: Ønsker i at støtte os økonomisk så er der muligheder:
-
Støtteforeningen for H783-Gruppen, Dansk Jernbane-Klub. Regnr 9570 konto 12707576
-
Med skattefradrag: Beløbet overføres til regnr. 1551 konto 6396879 Kontohaver er Dansk Jernbaneklub.
-
VIGTIGT: I teksten mærkes overførslen med “H783” (så kanaliseres pengene til projektet) og af hensyn til skattefradraget skal dit CPR-nr. anføres
-
-
MobilePay 2761TX – Rasmus Mikkelsen. Rasmus – generalforsamlingsvalgt bestyrelsesmedlem i Støtteforeningen – videresender så beløbet til Støtteforeningens konto. Husk at angive H783 i teksten.
Forrige
Opdatering 08-09-2024
Nyere