Opdatering 04-06-2022
Kære H783-venner
Vejret i Gedser i dag bestod af vindstille og høj solskin. Perfekt vejr til at afslutte sandblæsningssceancen af bremse- og affjedringsdele til lokomotiv og tender….. Men det kom anderledes.
Vores hjul er iflg. oplysninger fra Aalborg ved at blive færdiggjort i disse uger. Vi må derfor i nær fremtid forvente modtagelse af 6 aksler til lokomotiv og tender samt diverse paller med reservedele. Derfor bestod dagens arbejdsdag i primært at få drejebænken endelig på plads i det nye værksted samt omorganisering af pallers indhold, omplacering af disse samt en grundig tiltrængt oprydning af gulvareal samt filebænke. Vi har jo anlagt et efterhånden større og næsten komplet lager af nymalede bremse- og affjedringsdele i graven i spor 1 under lokomotivet som har muliggjort omorganiseringen. Resultatet på fotoet taler for sig selv synes vi.
Under denne yderligere gennemgang af pallers indhold fandt vi flere dele, så vi efterhånden “kun” mangler 2 akselunderkasser, 5 smørestel samt 1 bremsestang. Vi håber dialogen med sælger resulterer i modtagelse af disse dele snarest.
To dele, vi var lidt bekymrede for om vi overhovedet havde fået med fra Roskilde var 2 konsoller, der holder bremseakslen på lokomotivet. Bremseakslen er en aksel, hvorpå der er placeret flere arme. Dens funktion er at blive bevæget af bremsecylindrene og via andre arme at trække i bremsestængerne, der via bremsetraverserne og bremsehængerne får bremseklodserne til at lægge an mod hjulene og derved opnå bremsevirkningen. Selve bremseakslen ligger i graven under lokomotivet og skal løftes op med troljekranen, når vi forhåbentligt i løbet af nogle måneder kan trille lokomotivrammen ud af spor 1 på egne hjul. Den og dens 2 konsoller skal dog lige igennem den obligatoriske sandblæsning, grunding og maling.
Næste gang – for mit vedkommende om 14 dage grundet arbejde – består så i at sandblæse og grunde de sidste bremsedele. Lokomotivets resterende 7 bremsehængere skal lige befries for gamle bremseklodser forinden. Mens det sker, blæses en del småstumper – herunder konsollerne til bremseakslen