Opdatering 08-10-2023

Efteråret nærmer sig og der var efterårstemperaturer i Gedser i dag – og heldigvis ingen regn.

 

Noget af dagens tekst bliver lidt teknisk og andet har i hørt om før. Men jeg synes i skal vide, hvad der foregår.

 

Efter vi fik monteret aksel 3 under tenderrammen sidste gang kom jeg i tanke om, at de nyskrabede lejer jo skal smøres. De smøres primært nedefra idet bunden af oliekassen er påfyldt olie. Denne suges op via væger op til smørepuden, der smører en oliefilm på sølen og dermed op på lejet. Denne del af smøringen er på plads på nær ved det leje, der mangler en oliekasse.

 

Men lejet smøres også oppefra, idet der i lejekassen er et mindre oliekar. Se den røde pil på det ældre foto af en monteret akselkasse. For at olien kan komme op i smørekanalen ned til lejet, skal olien også her suges op af en smørevæge, der transporterer olien via smørekanalen ned gennem to smørehuller i lejet på sølen.

For at forklare dette har jeg vedhæftet Frichs’ tegning over akselkassen. Den røde cirkel markerer en del af smørekarret og man kan ved den røde stjerne lige skimte enden af det ene rør, der udgør smørekanalen. Den gule cirkel markerer lejet med stiplet indtegnet smørekanal samt en rille, der i nogle lejer er indfræset for en bedre fordeling. Denne rille er forsvundet på nyere lejer, hvorfor fotoet af ”LEJET”, som blev støbt og færdigskrabet for en måned siden, ikke indeholder denne rille – kun 2 smørehuller. Placer

 

For at gøre forklaringen af de øverste smørevæger færdigt, så vedhæfter jeg et foto af et færdigt eksemplar. Selve vægen består af en tykkere bomuldstråd, der ender i en sammensnoet kobbertråd. Kobbertråden med enden af bomuldstråden stikkes så ned i smørehullet i smørekarret – men kun så langt, at enden af bomuldstråden befinder sig under niveauet for bunden af smørekarret og herfra drypper ned på sølen resten af vejen. Kobbertråden må nemlig ikke røre sølen og gøre skade på denne.

Ellers tilbragte vi dagen med at finde de mange bolte, skiver og møtrikker frem der engang skal bruges til at fastbolte tenderkassen på tenderrrammen. Så de er klar.

 

Og Martin og jeg fortsatte projekt tenderkasse med at fjerne 2 af de i alt 4 skvulpeplader, der er så rustne og gennemtæret, at vi vil skifte dem. De 3 fotos viser skære- og slibeprocessen ved fjernelse af den rustne plade, resultatet af den slebne rest – klar til påsvejsning af ny plade samt et nærbillede af den rusten, udtjent plade. Den er meget tynd der, hvor den har siddet fast i vandkassens bund og har endda gennemtæringer flere steder midtpå den plade, der ved montering var 7mm tyk.

 

Vi håber snart at modtage plader, vi kan svejse i.