Opdateringer

Opdatering 31-12-2023

Kære H783-venner

Der var igen en arbejdsdag i Gedser i går den 30.12.23. Desværre kunne jeg ikke selv deltage, da jeg ikke var blevet menneske igen efter 2 lede nattevagter, som min “kære” arbejdsgiver havde tildelt mig.

Martin og Peter var afsted og ryddede lidt op og monterede det ene af to trinarrangementer, som vi i løbet af december måned har nittet sammen hos vennerne i Rungsted Remise. Herfra endnu engang tak for hjælpen!

Selvom vi inden nitningen havde gjort os umage med at tilpasse hullerne i arrangementerne til hullerne i rammen, viste det sig desværre, at der skal yderligere tilpasning til. Det kommer så om 13 dage – den 13.1.24.

Når alting passer skal vi afvente en tørvejrsdag for så at blæse begge arrangementer rene, samt grunde og male.

Vedhæftede foto giver dog et ganske godt indtryk af, hvordan det kommer til at se ud.

Herfra skal lyde et rigtig godt nytår til jer allesammen og en tak, fordi i følger os og er med til at muliggøre projektet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *